Gå til indhold
Indhold begynder her

Tomas Espedal (NO)

Forfatter Tomas Espedal
Foto: Jakob Dall.

 

Med et bagkatalog bestående af 13 værker og tre nomineringer til Nordisk Råds litteraturpris kan Tomas Espedal roligt betegnes som en af Norges største forfattere.

Espedal debuterede med ’En vill flukt av parfymer’ i 1988, men fik først sit gennembrud med ’Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv’ i 2006, som indkasserede hans første nominering til Nordisk Råds Litteraturpris. Igennem et sammensurium af dagbogsnotater, essays, fiktion og selvbiografiske beretninger tager Espedal læseren med på en rejse fra Norge til Grækenland til fods igennem sine refleksioner over livet, sig selv og friheden som kunstner. Værket handler om at gå på druk, gå i hundene og gå langt ud i verden på jagt efter sig selv, uden at vide hvor fødderne bærer ham hen. På rejsen dykker han ned i litteraturhistorien og filosofien, hvor han går i dialog med blandt andet Rimbaud, Kierkegaard og Rousseau, som langsomt fører til indsigt i eget liv og individets plads i verden. Et litterært spor som han fører videre 10 år efter i ’Året’ fra 2016.

Espedal formår at skrive autofiktion på den mest selvudleverende og selvundersøgende måde, samtidig med at han placerer rigeligt med huller i teksten, som læseren selv kan udfylde. Espedal skriver for at undersøge sit selv – for at finde sandheden – og han gør det i så smukt et sprog, at hvert ord har betydning for hele teksten og bliver æstetisk og eksistentielt afgørende for romanen.

Foruden ’Gå’ og ’Året’ er Espedal også kendt for bøger som ’Elsken’, ’Mod kunsten’, ’Mod naturen’, ’Bergeners’ med flere.

Portrættet er udarbejdet af Litteratursiden.dk i samarbejde med LiteratureXchange.
Læs mere om forfatteren på Litteratursiden.
 
*ENGLISH*

With 13 novels and three nominations for the Nordic Council Literature Prize, it can be said without a doubt that Tomas Espedal is one of the greatest Norwegian writers. Mixing diary notes, essays, fiction, and autobiography, Espedal takes his readers on a journey through his reflections on what it means to be an artist as well as how human nature can sometimes be a hinderance.

Oplev Tomas Espedal her

  • Arrangører
    Sponsorer